ABONNEMENT Servicen udstiller ansættelsesforhold for en eller flere fysiske personer identificeret med dansk CPR-nummer. Servicen stiller ansættelsesforhold til rådighed for myndigheder og andre, som iht. eIndkomstlovens § 7 stk. 1, jf. § 15 stk. 1 i eIndkomstbekendtgørelsen, kan anvende oplysninger fra indkomstregistret. Endvide-re kan servicen anvendes af myndigheder og andre til etablering af selvbetjeningsløsninger for fysiske personer og indberetningspligtige. Anvendelsen af servicen er betinget af, at de pågældende har indgået en abonnementsaftale med told- og skatteforvaltningen herom, jf. § 7 stk. 4 i lov om et indkomstregister. Servicen udstilles ikke til enhver og må således alene anvendes af kendte brugere, dvs. af de myndighe-der m.fl., som abonnerer på indkomstoplysninger. Servicen kan give adgang til alle ansættelsesforhold eller en begrænset mængde af oplysninger om ansættelsesforhold afhængig af abonnent. De oplysninger, som en abonnent ikke har adgang til, filtreres fra (fjernes før udstilling til abonnenten) på grundlag af oplysning om abonnent, abonnement og anvendelsesformål. Servicen kan anvendes til præsentation af oplysninger via en brugergrænseflade for en sagsbehandler. Begrænsning i kredsen af ansættelsesforhold, som der stilles oplysninger til rådighed for, sker hos den enkelte abonnent og fastlægges individuelt med abonnenten i den aftale, der skal indgås iht. lov og bekendtgørelse. Eksempelvis begrænser servicen ikke adgangen for en kommune til alene at omfatte de borgere, som bor i kommunen. Denne begrænsning skal ske hos kommunen. Ansættelsesforhold kan stilles til rådighed for en specifik indkomstudbetaler, eksempelvis arbejdsgiver. Ansættelsesforhold stilles til rådighed ubearbejdet. Eventuel tolkning, sammenstilling, summering o. lign. af ansættelsesforhold sker hos den, som har adgang til ansættelsesoplysninger på grundlag af den lov-givning, som gælder for området. UDFYLDELSE AF SØGEPERIODE Når oplysninger ønskes stillet til rådighed, skal disse afgrænses til en ansættelsesperiode. Der hentes oplysninger, hvis oplysningens faktiske gyldighedsperiode er helt eller delvis omfattet af den angivne peri-ode. Hvis et ansættelsesforhold ikke har slutdato, er det omfattet af den angivne tidsperiode, når ansættelsesforholdets startdato er mindre end eller lig med slutdato for den angivne tidsperiode. Det er således ikke nødvendigt at kende en ansættelsesperiodes nøjagtige omfang for at få stillet oplysninger til rådighed. Det er ikke muligt at søge på den periode, som indkomstoplysningerne rent skattemæssigt hører til i (basismåned). LOGNING En myndigheds (abonnents) anmodning om adgang til oplysninger kan udstilles til den, som oplysningerne vedrører, eksempelvis via Skattemappen for personer. Om der sker udstilling fastlægges i abonnementsaftalen for hver abonnent for hvert adgangsformål. Eventuel oplysning fra en abonnent om medarbejder-identifikation udstilles dog ikke. Der stilles ikke oplysninger til rådighed, hvis der er krav om logning, og adgangen til oplysningerne ikke kan logges. ANDRE FORHOLD Hvis det viser sig, at der hentes for stor en mængde af ansættelsesoplysninger på en gang, så afvises services kald. Serviceanvender må så enten begrænse sine søge kriterier eller anvende en asynkron ser-vice til hentning af oplysninger. Begrænsning i søgekriterier kan bestå i reduktion af antallet af CPR-numre, som der søges på, eller reduktion af søgeperioden. Servicen kan tillige efter aftale mellem abonnent og told- og skatteforvaltningen anvendes i digitale selvbetjeningsløsninger til borgere.