En abonnents bestilling til senere (asynkron) levering af indkomstoplysninger for en eller flere fysiske eller juridiske personer. (Fysiske personer er personer identificeret med dansk CPR-nummer. Juridiske personer er virksomheder identificeret med CVR- eller SE-nummer) Der kan for hver fysisk eller juridisk person angives CVR/SE-nummer på indberetningspligtige, som udstil-lingen ønskes begrænset til. Bestilling anvendes, når der er behov for indkomstoplysninger til opfølgningsformål. Muligheden anvendes typisk, når en abonnent ønsker, at hente eventuelle ændringer til tidligere hentede oplysninger at hente eventuelle nye oplysninger til brug for opfølgning på en igangværende sag, og at hente eventuelle ændringer til tidligere hentede oplysninger samt eventuelle nye oplysninger på en igangværende sag. Servicen stiller indkomstoplysninger til rådighed for myndigheder og andre, som iht. eIndkomstlovens § 7 stk. 1, jf. § 15 stk. 1 i eIndkomstbekendtgørelsen, kan anvende oplysninger fra indkomstregistret. Anvendelsen af servicen er betinget af, at de pågældende har indgået en abonnementsaftale med told- og skatteforvaltningen herom, jf. § 7 stk. 4 i lov om et indkomstregister. Servicen udstilles ikke til enhver og må således alene anvendes af kendte brugere, dvs. af de myndigheder m.fl., som abonnerer på indkomstoplysninger. Servicen kan give adgang til alle indkomstoplysninger eller en begrænset mængde af indkomstoplysninger afhængig af abonnent. De oplysninger, som en abonnent ikke har adgang til, filtreres fra (fjernes før udstilling til abonnenten) på grundlag af oplysning om abonnent, abonnement og anvendelsesformål. Begrænsning i kredsen af indberetningspligtige, som der stilles oplysninger til rådighed for, sker hos den enkelte abonnent og fastlægges individuelt med abonnenten i den aftale, der skal indgås iht. lov og be-kendtgørelse. Eksempelvis begrænser servicen ikke adgangen for en kommune til alene at omfatte de indberetningspligtige, som bor i kommunen. Denne begrænsning skal ske hos kommunen. Indkomstoplysninger stilles til rådighed ubearbejdet. Eventuel tolkning, sammenstilling, summering o. lign. af indkomstoplysninger sker hos den, som har adgang til indkomstoplysninger på grundlag af den lovgivning, som gælder for området. Indkomstoplysninger, som er annulleret eller tilbageført stilles også til rådighed. Når oplysninger bestilles skal der anføres to sæt af søgeperioder. SøgeDatoTidFra, SøgeDatoTidTil og SøgeDatoFra skal altid udfyldes. SøgeDatoTidFra og SøgeDatoTidTil indebærer, at der hentes indkomstoplysninger, som er indberettet i den angivne tidsperiode. Denne søgeperiode skal kombineres med enten en SøgeDatoFra eller SøgeDatoFra og SøgeDatoTil for ikke at hente oplysninger, som ligger før den periode, som er relevant for abonnenten. SøgeDatoFra udtrykker således det tidligste tidspunkt, som der må hentes oplysninger for, som er indberettet i den periode, som er angivet med SøgeDatoTidFra og SøgeDatoTidTil. Hvis alene SøgeDatoFra er udfyldt hentes der indkomstoplysninger, hvis lønperiode ligger helt eller delvist efter den angivne SøgeDatoFra. Hvis både SøgeDatoFra og SøgeDatoTil er udfyldt, hentes der oplysninger, hvis faktisk lønperiode er helt eller delvis omfattet af den angivne søgeperiode. En myndigheds (abonnents) anmodning om adgang til oplysninger kan udstilles til den, som oplysningerne vedrører, eksempelvis via Skattemappen for personer. Om der sker udstilling fastlægges i abonnementsaftalen for hver abonnent for hvert adgangsformål. Eventuel oplysning fra en abonnent om medarbejderidentifikation udstilles dog ikke. Der stilles ikke oplysninger til rådighed, hvis der er krav om logning, og adgangen til oplysningerne ikke kan logges. Servicen kan ikke anvendes i digitale selvbetjeningsløsninger til virksomheder. Servicen anvendes normalt ikke til præsentation af oplysninger via en brugergrænseflade for en sagsbehandler, da bestilte oplysninger først leveres efter et stykke tid, medmindre abonnenten understøtter asynkron levering af bestilte oplysninger til en brugergrænseflade.